ENERGI & BOLIG

Magasinet Energi og Bolig er kundeblad for energivirksomheden SEAS-NVE og udkommer fire gange om året. Jeg har tidligere været redaktør af magasinet gennem Aller Client Publishing (nu OTW) og har de sidste år skrevet forsideportrættet. 

INTERVIEWS

Jeg interviewede teknologinørd Nikolaj Sonne om blandt andet data-sikkerhed, glæden ved dimser, der virker, frygten for fremtiden og optimismen ved sammen. I interviewet siger Nikolaj Sonne blandt andet: ”Forestil dig en maskine, der er 1.000 gange klogere end et menneske – ikke kun i databehandling, men i indsigt, forståelse, abstrakt tankegang. Vi må håbe, at den arbejder i det godes tjeneste.” Og: ”Det bedste lige nu er at vedvarende energi har så meget momentum, og det er teknologisk bestemt. Mange steder er man længere, end man havde håbet at være. Det gælder især i forhold til solceller, som bliver billigere og billigere.” Læs hele magasinet Energi og Bolig her

INTERVIEWS

Jeg interviewede Christian Degn, vært på et af DR’s allermest populære programmer, boligmagasinet Hammerslag. Vi talte om, at en boligs energiforbrug er blevet stadig vigtigere for prisen, om Christian Degns eget grønne liv og om glæden ved at samle danskerne foran skærmen uge efter uge og år efter år. I interviewet siger han blandt andet: “Hvis vi kan få folk til at forstå, at man både kan leve gode liv der, hvor vinden fra Vesterhavet er ved at rive taget af huset, og i storbyen, hvor det er ligegyldigt, om der kommer en snestorm, for den bliver alligevel fjernet om lidt, ville det glæde mig. Og hvis vi kan gøre hinanden klogere på livets største investering, om det så er i Ringsted eller Randers, så er det også en stor succes. Vi skal inspirere danskerne til at indrette livet med både de store og små valg, og med det mener jeg både kroner og øre – og beliggenhed.” Læs hele magasinet Energi og Bolig her

 

Udtalelse

”TAK! Der er intet så flot ved et interview som at forstå den, man snakker med. Og ovenikøbet give vedkommende et indtryk af, at han/hun bliver forstået. Du er virkelig dygtig!”

Christian Degn,

vært på Hammerslag, interviewet forår 2019

HYR MIG TIL DIN/JERES OPGAVE

Ønsker du/i at hyre mig som journalist? Send mig en forspørgsel nedenfor, og jeg vil kontakte dig/jer hurtigst muligt.

Email

Tlf

MIT JOUNRALISTISKE ARBEJDE

Nyhedsbrev

Skriv dig op her, og modtag mine 3 bedste råd om kommunikation. Jeg lover, at de virker, også i andre vigtige relationer.​